En fattig skovhugger fældede et træ nær kanten af en dyb skovsø. Det var sent på dagen, og skovhuggeren var træt. Han havde arbejdet siden solopgang, og hans slag var ikke så sikre som tidligere på dagen. Så skete det, at øksen gled og fløj ud af hans hænder og ned i søen.
Skovhuggeren var fortvivlet. Øksen var alt, hvad han ejede for at kunne tjene til livets ophold, og han havde ikke penge nok til at købe en ny. Mens han stod og vred sine hænder og græd, dukkede guden Merkur pludselig op og spurgte, hvad der var galt. Skovhuggeren fortalte, hvad der var sket, og straks dykkede den venlige Merkur ned i søen. Da han kom op igen, holdt han en vidunderlig gylden økse.
"Er dette din økse?" spurgte Merkur skovhuggeren.
"Nej," svarede den ærlige skovhugger, "det er ikke min økse."
Merkur lagde den gyldne økse på bredden og sprang tilbage i søen. Denne gang kom han op med en sølvøkse, men skovhuggeren erklærede igen, at hans økse kun var en almindelig med et træskaft.
Merkur dykkede ned for tredje gang, og da han kom op igen, havde han den økse, der var blevet tabt.
Den fattige skovhugger var meget glad for, at hans økse var fundet, og han kunne ikke takke den venlige gud nok. Merkur var yderst tilfreds med skovhuggerens ærlighed.
"Jeg beundrer din ærlighed," sagde han, "og som belønning kan du få alle tre økser, guldet, sølvet samt din egen."
Den glade skovhugger vendte hjem med sine skatte, og snart blev historien om hans held kendt i hele landsbyen. Nu var der flere skovhuggere i landsbyen, som troede, at de nemt kunne opnå samme held. De skyndte sig ud i skoven, én her, én der, og gemte deres økser i buskene og lod som om, de havde mistet dem. Så græd og jamrede de og kaldte på Merkur for at hjælpe dem.
Og ganske rigtigt, Merkur dukkede op, først for den ene, så for den anden. Til hver viste han en gylden økse, og hver ønskede ivrigt at tage den som sin. Men Merkur gav dem ikke den gyldne økse. Nej! I stedet gav han dem hver et hårdt slag med den og sendte dem hjem. Og da de næste dag kom tilbage for at lede efter deres egne økser, var de ingen steder at finde.
Ærlighed er den bedste politik.
