I hjertet af Måneskoven boede en lille kanin ved navn Clover. Clover var kendt for sine hurtige hop og smarte ideer. Hun elskede at udforske skoven, nippe til de søde kløvermarker og få venner blandt fugle og egern.
Men hver fuldmåne lød et isnende ulv i skoven. Det var Grizzle, den listige varulv, som lurede i skyggerne. Grizzle elskede at skræmme dyrene og forsøgte at fange enhver, der vovede sig for langt ud efter mørkets frembrud.
En aften, da den gyldne sol sank bag træerne, hørte Clover en raslen i buskene. Ud sprang Grizzle med sine skarpe tænder blottet. „Hvor tror du, du går hen, lille kanin?“ gøede han. „Fuldmånen nærmer sig, og jeg er meget sulten!“
Grizzle slikkede sig om munden. „Og hvorfor ikke?“
„Fordi,“ svarede Clover, „hvis du venter til i morgen, vil jeg føre dig til en hel mark fuld af lækre, fyldige kaniner!“
Grizzle lænede sig nærmere. „Hvorfor skulle jeg stole på dig?“
Grizzle tænkte et øjeblik. „Fint. I morgen aften vil du føre mig til marken. Snyd mig, og jeg finder dig, uanset hvor du gemmer dig!“
Clover nikkede og hoppede hurtigt væk til det hemmelige hul, hvor hendes venner ventede. Hun fortalte dem alt. Kaninerne blev enige om, at de måtte arbejde sammen for at stoppe Grizzle.
Næste nat ledte Clover Grizzle dybt ind i skoven, længere end han nogensinde havde været. „Bare lidt længere,“ sagde Clover, „marken er lige forude!“
„Gå ind og se,“ sagde Clover. „Alle kaninerne gemmer sig derinde!“
Grizzle, sulten og ivrig, pressede sig ind i stammen. Men så snart han var inde, sprang kaninerne i aktion. De skubbede tunge sten og grene for at blokere begge ender af stammen.
Grizzle var fanget! Han hylede og hylede, men de kloge kaniner havde overlistet ham. Sammen dansede og jublede de, endelig sikre.
