I Genlydenes Dal, hvor bjergene rørte skyerne og floderne sang gennem træerne, boede Ulven alene i en lille hule. Han var klog og hurtig, men også forsigtig, og foretrak at undgå problemer, når han kunne. Ikke langt fra dalen boede Æslet i en hyggelig lade nær landsbyen. Æslet var arbejdsom, tålmodig og altid nysgerrig, selvom han nogle gange bekymrede sig for meget om det ukendte.

En solrig morgen gled en skygge over dalen. Ulven kiggede op og så en mægtig Drage svæve hen over himlen, dens skæl glimtede i guld og grønt. Dragen landede på en lysning i nærheden og så bekymret ud.

"Hvem vover at nærme sig min skov?" rumlede Dragen.

Ulven trådte forsigtigt frem. "Jeg er Ulv. Jeg mener ingen skade. Hvad bringer dig hertil, Drage?"

Dragen sukkede, mens en røgstribe snoede sig ud af hendes næsebor. "Jeg har brug for hjælp. Mit gyldne æg er trillet ned ad bjerget og sidder fast ved kanten af Hviskenes Klippe. Jeg kan ikke nå det uden at risikere mine vinger."

Ulvens ører spidsede sig. En farlig mission, men også en chance for at bevise sit mod. Netop da kom Æslet trippende ind på lysningen, nynnen en melodi, mens han bar friske æbler. "Hej, Drage! Sikke et gyldent æg du har! Kan jeg hjælpe på nogen måde?"

Dragen lagde hovedet på skrå. "Måske… men denne rejse er farlig. Kun hvis I arbejder sammen, kan vi lykkes."

Ulven, Æslet og Dragen drog afsted mod bjerget. Ulven gik forrest og spejdede efter sikre stier. Æslet bar forsyninger, og Dragen gav vejledning ovenfra. Bjerget var stejlt, med skarpe sten og hylende vinde. På et tidspunkt gled Ulven næsten på en løs sten, men Æslet støttede ham med sine stærke hove. "Pas på, Ulv! Ét forkert skridt, og vi styrter ned!"

Ulven nikkede. "Tak, Æsel. Jeg glemmer nogle gange, at jeg ikke behøver gøre alting alene."

Jo højere de kom, desto stærkere blæste vinden. Dragen svævede ned og opmuntrede dem. "Bliv ved! Ægget er lige foran os!" Men da de nåede Hviskenes Klippe, skilte en dyb kløft dem fra det gyldne æg. Vinden hylede gennem sprækken, og det var næsten umuligt at krydse.

Æslet rystede. "Jeg tror ikke, jeg kan springe så langt!"

Ulven knurrede lavt. "Det kan jeg heller ikke! Men vi kan prøve sammen." Han så på Dragen. "Har du nogen idéer?"

Dragen tænkte et øjeblik og sagde så: "Vi må forene vores kræfter. Jeg vil bære Ulven over kløften, og Æslet kan bruge sin stærke ryg som en bro for mig. Kun ved at stole på hinanden kan vi klare det."

Æslet slugte en klump men nikkede. "Alright. Lad os gøre det forsigtigt."

Dragen bar Ulven i sine kløer og fløj sikkert over kløften. Ulven holdt fast, fyldt af både frygt og begejstring. Imens stod Æslet urokkelig, mens Dragen landede blidt på hans ryg for at krydse den sidste del. Trin for trin nåede de over.

Endelig lå det gyldne æg foran dem, hvilende på en blød mosplet. Dragen løftede det forsigtigt op med sine kløer, hendes øjne lyste af lettelse. "Vi klarede det! Takket være jer alle er mit dyrebare æg i sikkerhed!"

Ulven grinede. "Jeg havde aldrig troet, jeg ville flyve på en Drages ryg eller stole på et æsel på denne måde. Det var… fantastisk!"

Æslet lo, mens han tørrede sveden af panden. "Og jeg havde aldrig troet, jeg skulle være del af et så dristigt eventyr. Jeg tror, at bekymre sig for meget hjælper ikke—man må bare prøve, når venner støtter én."

Dragens øjne glimtede af stolthed. "I ser, styrke alene er ikke nok. Mod, tillid og samarbejde gør det umulige muligt. Hver af jer spillede en vigtig rolle, og uden én ville missionen være mislykket."

På vejen tilbage til dalen lo vennerne og delte historier om rejsen. Ulven indså, at klogskab var værdifuld, men endnu bedre, når den blev kombineret med loyalitet og tillid. Æslet opdagede, at selv de mindste og mest forsigtige blandt os kan opnå store ting, når mod deles. Dragen, selv mægtig, lærte, at nogle gange er det en styrke at bede om hjælp, ikke en svaghed.

Da de vendte tilbage til lysningen, hvor deres rejse var begyndt, lagde Dragen det gyldne æg blidt i sin rede. Hun så ned på sine nye venner. "I dag har I bevist, at selv de mest usandsynlige følgesvende kan udrette store ting sammen. Husk denne lektie, og den vil lede jer gennem livets udfordringer."

Ulven, Æslet og Dragen nikkede, stolte og klogere. De vidste, at verdens bjerge, dale og floder var fulde af ukendte eventyr, men med tillid, mod og samarbejde var ingen udfordring for stor.

Fra den dag var de tre uadskillelige venner. Ulven besøgte ofte Æslet i landsbyens lade, og Dragen svævede over dem for at se dem lege. Sammen udforskede de skove, enge og bjerge, altid klar til at hjælpe andre. Og når nogen tvivlede på sig selv eller frygtede det ukendte, mindede historien om Ulven, Æslet og Dragen dem om, at mod, tillid og venskab kunne forvandle selv den mest umulige rejse til en succes.

Således levede Ulven, Æslet og Dragen lykkeligt i Genlydenes Dal, deres hjerter fyldt med mod og venskab, parate til alle eventyr, der måtte komme.

Tre usandsynlige venner lærer mod, tillid og styrken i samarbejde.